Havdrup d. 15. juli 2019
Nyt Kirkegårdskort
 

Som allerede udmeldt, er der et nyt kortmodul på vej. De første kunder er kommet over på det nye kort og vi kører test på hvor godt systemet virker. Det ser foreløbig rigtig godt ud.

Det nye kortmodul er væsentligt hurtigere og benytter nu samme motor som den vi benytter på findgravsted.dk.

Der er kommet mange flere muligheder med det nye system. Blandt andet kan systemet selv tegne gravsteder udfra oplysninger om hvilke gravpladser, der danner et gravsted. Deler man et gravsted fortæller man blot kirkegårdssystemet hvilke gravpladser, der hører til hvilke gravsteder og herved tegner systemet selv den nye udformning af gravstederne.

For at dette virker, skal I have indtegnet jeres gravpladser i kortet. Langt de fleste har allerede dette indtegnet men hvis I ikke har det, skal det være på plads inden I kan konverteres til det nye system. Det kan kræve en tilretning fra jeres landmåler. Er Jeres kort over 5 år er det måske alligevel en kærkommen lejlighed til at få tilrettet kortet.

Når I gerne vil konverteres til det nye system, skal I skrive en mail til os på sd@skovbodata.dk. Vi vil herefter kontrollere og melde tilbage om jeres data er indrettet korrekt med gravpladser.

Vi behandler jeres ønsker om konvertering til det nye modul efterhånden som de kommer ind og der kan derfor opstå en venteliste. Vi forventer at der kan gå helt op til et halvt år før alle er kommet over på det nye system.

Der vil selvfølgelig komme nye vejledninger til det nye system, lige som vi vil lave nogle kurser.

Vi ønsker alle en dejlig sommer

Du modtager denne nyhedsmail, da du er tilmeldt vores nyhedsbrev.

Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, skal du kontakte Skovbo Data.
Send mail med kirkens navn, dit navn og den mail, du modtager nyhedsmailen på til sd@skovbodata.dk

Se nyhedsbrevet online eller udskriv nyhedsbrevet her


2024 © Skovbo Data.